2. juni 2015

Dansk It-firma skal effektivisere Englands offentlige sektor

Fredag d. 29. maj 2015 overdrog ledelsen i dania software officielt dynamictemplate løsningen til Gravesham Borough Council, UK, der som den første engelske kommune tager den danske softwareløsning i brug.

”Vi har valgt at se på international best practice, og her stødte vi på dynamictemplate-løsningen, der netop er blevet implementeret i vores kommune. Det er en win-win løsning, der både tilgodeser sagsbehandlernes, borgernes og kommunens samlede behov, og vi forventer gode resultater ", fortæller Nick Brown, Director of Finance and Environment, Gravesham Borough Council.

Store besparelser i det offentlige
Digitalisering og effektivisering af den offentlige sektor har i flere år været på dagsordenen i de europæiske lande. I Danmark har især skabelonløsningen dynamictemplate, udviklet af softwarevirksomheden dania software, vundet indpas i de offentlige IT-systemer. Løsningen effektiviserer kommunernes sagsbehandling, bl.a. ved at minimere antallet af nødvendige skabeloner og ved at give direkte adgang til digital post fra alle systemer.

Flere IT-løsninger på vej i England
dania software fra Slagelse er førende leverandør af skabelon- og signaturløsninger til kommuner, regioner og ministerier i Danmark og har desuden fat i både de norske og svenske markeder. Efter gennembruddet i England med Gravesham Borough Council er der nu også indledt forhandlinger med en række andre engelske kommuner.

Systemintegration er nøglen til succes
En af de store fordele ved dynamictemplate er, at antallet af dokumentskabeloner kan reduceres drastisk: ”Typisk bruger en kommune flere hundreder skabeloner. Vi har endda set nogle, der bruger tusinder. Med dynamictemplate reduceres antallet typisk til 5-8 stk. Det er noget, der kan mærkes på både tidsforbrug og bundlinje”, udtaler Lars Hintze Andersen, partner og CSO i dania software, og fortsætter:

dynamictemplate henter data direkte fra kommunernes centrale IT-systemer. Det betyder, at det er let og hurtigt for sagsbehandleren at vælge den rette skabelon, færdiggøre brevet og afsende det digitalt i samme arbejdsproces. Samtidig er borgeren sikker på at få de senest opdaterede og korrekte informationer fra kommunens databaser, hvilket øger kundetilfredsheden og minimerer klager”.

For yderligere information, kontakt dania software: Lars Hintze Andersen, Tlf. +45 58503030, contact@daniasoftware.com eller læs mere om dynamictemplate her.

Kontakt