Nyhedsbreve

Nyhedsbrev december 2018

Kundenyt!

Det glæder os at kunne byde velkommen til Syddansk Universitet som det nyeste medlem i dynamictemplate familien. Løsningen vil blive rullet ud primo 2019, og vi glæder os til samarbejdet.

En håndfuld kommuner har den sidste måned taget accessibilityfixer til sig og kan nu se frem til, at slutbrugerne kan spare tid på at gøre dokumenter tilgængelige i Word, før de konverteres til PDF.

Mere end 20 kommuner har allerede valgt dynamictemplates integration til DUBU 3.0, som rulles ud fra årsskiftet af KOMBIT. Vores løsning gør det enkelt at komme i gang med skabelon-arbejdet i DUBU 3.0 for nye kunder såvel som eksisterende, der opgraderer fra DUBU 2.0.

dania software er inviteret til Sverige

Til januar 2019 er dania software inviteret til Stockholm af den danske ambassade for at mødes med en række svenske kommuner, som er nysgerrige på den digitalisering, som den danske offentlige sektor er kendt for internationalt.

På møderne med de svenske kommuner vil dania software bidrage med indsigt i offentlig digitalisering set med en erfaren leverandørs øjne. Især digital post har fanget svenskernes interesse, som på trods af 3 mio. tilmeldte modtagere har været længe om at komme i gang med de digitale forsendelser ude i kommunerne. 

God jul og godt nytår

dania software ønsker alle vores kunder og samarbejdspartnere en god jul og et godt nytår.

2018 har for os budt på mange nye kunder og tiltag på produktsiden, senest omkring forbedring af tilgængelighed i dokumenter. Vi har nu rundet mere end 250.000 brugere af vores løsninger totalt, og vi er meget glade for den tillid, som vores kunder viser os.

Vi ser frem til et spændende 2019, som vil byde på en helt ny hjemmeside samt endnu flere funktioner og nye muligheder i vores softwareløsninger.

VIL DU
VIDE MERE?

Kontakt os hvis du har spørgsmål eller brug for en demonstration...

...eller hold dig opdateret med vores nyhedsbrev!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vi udsender månedlig branchespecifik indsigt med vores nyhedsbrev.

Udfyld nedenstående formular.